Roser er røde Violer er blå..

[Chin Chan Nokumi]

Chin lå stille op af et lille fint træ i rosen labyrinten, vinden var god i dag, og Chin lå rigtigt og nød den mod sin varme hud, han havde skolens uniform på.. næsten. han havde åbnet jakken og åbnet for skjorten lidt så vinden rigtig kunne komme til ham som han elskede det, hans halskæde var tydelig at se samt hans trænede brystkasse. Han havde lagt sit ene ben over det anede mens hænderne var bag om nakken. Han lavede intet ud over at slappe af, mens hans læber var formet til at fløjte, dog lod han ikke sin stemme klare ud i nogle flotte fløjte toner men lod sig blot fantasere om at han gjorde det som et helt orkester. Han lod da så være og lod sine tanker glide hen af skole dagen i dag *hvilken irriterende opgave i matematik... finde hele pi tallet og overfør det på et stykke kæmpe karton... det jo bare med at finde tallet på en computer også printe det ud og ligge på et karton, intet mere...* tænkte han og syntes nu meget at det var alt for let det de havde fået for, han lagde da let en finger på læberne *også igen... den stil vi fik for i tysk skal nok vække nogle problemer ved det emne om politik siden der er mange svære ord... IIIIIIIIII lorte emne!!!* tænkte han irriteret og lagde sine arme på kryds "hvis bare vi kunne havde fået den opgave for i dansk... så ville det hele havde været meget lettere.." sagde han og så lidt irreteret ned og lavede en skæv grimasse på ansigtet, men et let vindpust mod hans krop ændrede grimassen til et beroligende smil af nydelse over vindens glidende bevægelser mod ham, han lod sin hånd let hæve sig op hvor han lod fingeren glide rundt i cirkler hvor der så let blev skabt en lille bitte bitte tornado han brugte til at give ham selv noget mere kraftigt luft, men lukkede den så i et med han knyttede hånden og smilte ret så tilfreds over det.

[izumi & hitomi]

igennem den smukke labyrint trippe Izumi, for and hende svæve et spøgelse som kun hun kunne se. hun fuldt efter spøgelset der line en lille pige ikke mere ind 5 år, men som Izumi så hende var der blod på hendes tøj som var en skole uniform, Izumi hade skolens uniform på og hendes hår hang ned over hendes skulder og krølle en smugle, hun hade helt glemt hun var komme væk fra sin tvillingen søster, som hun normalt aldrig var væk fra rat længe af gangen. hun trippe efter spøgelset og så ikke hvor de gik eller hvor de dreje hen, da de enlige stoppe forsvandt spøgelse hun så rundt og opdag hun var væk, hun ryste og folde hænderne sammen ved bryst og begyndt at prøve at finde tilbage.

[Chin Chan Nokumi]

Han så stille op i luften, *mund man skulle træne lidt... der er garanteret ingen andre her ude alligevel* tænkte han og strakte sin dovne krop da han var begyndt at blive ret doven på den dejlige dag fordi det var så dejligt at ligge bare at slappe af i vinden. Den var jo så fredelig mod hans hud og det var alligevel brand hamrende varmt i vejret med den bagende sol på huden. Han så stille rundt og bekræftede sig selv i at der ikke var nogen og derpå hævede sin arm igen. Han munlede nogle ord hvori at en spiral af vind dannede sig omkring hans arm hvor i de med et kraftigt vindpust blev blæst til alle sider der gav vind næsten over alt, og kraftigt over alt, han havde et smil og sendte så endnu et afsted og endnu et og endnu et til han var nået op til ti vindstød hvor han så stoppede og tørrede panden for sved.

[izumi & hitomi]

Izumi trippe hvider og var ikke glad hun ville have hitomi, da vind puste kom vinde hun og holdt sin kjole nede, og holdt munden og lukke øjne. da hun troede vinden var over kom der en til og en til, hun så rundt og begyndt bare at løbe alle mulige veje. snart hørte man en kald stille "Izumi!" det var hitomi der gik og lede efter sin søster hun hade regne ud det var spøgelser ellers var hun ikke bare gået fra hende på den måde.

[Chin Chan Nokumi]

Han fik et meget undrende blik da han pludselig hørte en pige stemme kalde efter en anden pige. *oh oh..... en der er faret vild her inde???* tænkte han meget undrende hvor efter han skyndte sig at rejse sig op og så rundt, han kløede sig i nakken og tænkte om han kunne høre et vin hvis han sendte sin vind i forskellige retninger, men undlod det og begyndte så hurtigt at gå en retning han troede de kunne være af, han vidste næsten helt hvordan man kunne finde rundt men var alligevel aldrig hundrede procent sikker på hele vejen.. Han drejede om mange hjørner hvor han blev uopmærksom på hvem der kom af hjørnet hvor han til sidst var helt væk fra om der kom nogen om hjørnet og pludselig var for uopmærksom.

[izumi & hitomi]

Izumi hørte sin søster og lysne op og begyndt at gå hurtige mod hvor hun troede, hun var hun skynde sig om hjørner og pluslige støde hun ind i drengen, hun fladt bag over og laden på numsen. hun bed sig i læben og så op på ham, hun kom op og stå og bakke lidt væk. hun hade ikke snakke i flere år, det pleje hitomi at gøre for dem. hun stød ind i rosen busken bag hende og mærke tornen, hun vine og bakke mod ham igen.

[Chin Chan Nokumi]

Han tog sig let til maven "gud du er hård" sagde han og ømmede sig svagt da han så stille så på pigen *wow hun ser lille ud* tænkte han nu ret overrasket, *går hun mund også på den her skole?* kom det hurtigt i hans tanker, han vidste at han nu ikke bare kunne lade hende være alene der væk fra den pige der ledte efter hende, *det her må nu gå hurtigt for de kan ikke være her nu... ikke nu hvor jeg lige nyder det* tænkte han nu lidt forsjov hvor han så så at hun bakkede tilbage mod ham og med et snuptag tog han hende op i sine arme, "nu skal jeg følge dig ud her fra" sagde han med en rolig stemme og satte så pludseligt i løb mod udgangen, men på vejen fik hans øjne øje på en rødhåret pige som han syntes mindede lidt om pigen han havde i sine arme og bræmsede hårdt op før at han løb ind i hende.

[izumi & hitomi]

Izumi gispe og fik et chok da han bare løfte hendes lille fine krop, hun vifte med armen og ville ned hun ville ikke bæres af en fremme elev. Hitomi var begyndt at blive bange for izumi var helt væk, men hun kunne hurtige genkende izumi i drengens arme. da han bremse skubbe hun sig ned og løb lige i armen på hitomi der bare lage armen om hende og kysse hende på kinden og så rolige ud dog var hendes øjne på ham, og de var ikke venlige selv om han hade hjulpe hendes søster hade han rørt hende, og ingen rørte hendes Izumi.

[Chin Chan Nokumi]

Han fik let store øjne da han så at pigen hoppede ned fra hans arme, han forstod ikke hvorfor men regnede med at pigen der over var hendes ven, dog fik han et lidt stort blik da der blev kysset. Han kunne ikke lade være med at stirre lidt men vendte så let hovedet væk igen, "nå men det var da godt du fandt din ven igen og vejen ud" sagde han let hvor han så vendte sig for at gå, han sank en klump, men kunne næsten ikke lade være, han bevægede hurtigt sine fingre på den ene hånd i nogle tegn hvor et vindstød pludseligt kom nede fra og direkte op under den, hans hoved vendte sig som om han ville spørge om noget hvor han lage en overrasket fassade over ansigtet.

[izumi & hitomi]

Hitomi holdt om sin kære Izumi der gemte sig i hende, hun så på ham og mærke vind stødet. hun skynde at holde izumi's kjole nede men ikke sin egen, hun slap izumi og pege på ham. pluslige skød grene ud fra buskene, og greb fast i ham. Hitomi sag ikke noget men fik grene til at hive i hans arme og ben, og de hev til ind til izumi tog hitomi's arm ned og ryste på hovedet, hitomi sukke og knipse og fik grene væk, "du heldig" sag hun med en kold men yndig stemme hun hitomi begyndt at gå mens hun holdt izumi i hånden.

[Chin Chan Nokumi]

Han fik et let chok da han følte slyngplanter om sine arme og ben og bed sig let i læben hårdt da det gjorde lidt ondt da hun strakte til, han ville til at bruge sine vindkræfter til at skære sig selv ned men opdagede så at søsteren stoppede hende og lod ham falde på jorden med et bump, han kløede sig undrende i nakken med den ene arm men kunne underligt nok ikke bevæge den anden og så på den hvor han opdagede at den var gået ud af led.
I starten sad han bare og stirrede på den hvor han så tog sig til armen..... "AV FOR ******!!!!!!!!!!!!" råbte han hvor han kunne mærke at hans arm lettere blot hang på ham og nærverne blev presset rundt og gjorde ekstremt ondt over det hele, han lagde sig ned og bed sig hårdt i læben og kunne tydeligt mærke at knoglen slet ikke sad i plads.

[izumi & hitomi]

Izumi så bange på ham da han råbte, og gemte sig hos Hitomi. Hitomi så bare ligeglad ud, "skvat gå til skole lægen" hun tog izumi i hånden og begyndt at gå med hende mens hun hviske noget til hende på fransk, hvor izumi bare nikke og så lige ud og gik i samme takt som hitomi der også bare så lige ud, og holdt izumi i hånden de skulle hvider selv om de hade masser af tid de hade nærmest for meget tid.